Forside / Kreation / Logo-design

Logo design

Et logo design er ikke bare en simpel opgave.
Derfor er det heller ikke noget vi har faste priser på, men altid som udgangspunkt regner ud fra vores faste timepris.

Et logo er en meget vigtig del af ens virksomhed og det er derfor også vigtigt at man ikke springer over hvor gærdet er lavest.
Så vi plejer altid at starte ud med et kort møde - enten fysisk eller over telefonen - hvor der klarlægges hvad du har gjort dig af tanker og ønsker omkring logoet. Ud fra dette og sammenholdt med budget-rammen kan vi så komme med nogle bud på hvordan vi mener opgaven kan løses og hvilken prisramme den vil ligge inden for.

Logo design til IT2trust - Lavet som print på backlit-medie og lagt ned i gulv.

Ud fra dette udarbejder vi nogle forskellige udkast som på forskellig vis indeholder de diskuterede elementer.
Disse udkast denne grundstenene til det næste udkast som nu begynder at ligne det som skal være det færdige resultat.
Som finpudsning af dette udkast udarbejdes og rentegnes det endelige logo.

Det færdige logo laves altid i vektor-format i enten CMYK og/eller Pantone-farver. Du modtager logoet i EPS-format, således at det er klar til brug, enten hos os, eller ved et andet trykkeri. Du får ligeledes også logoet som lav opløseligt billed i JPG eller PNG-format. Dette er primært til brug på hjemmesider og lignende.

Alt efter hvad der er aftalt ved opgavens start, udarbejdes logoet eventuelt både i en normal udgave, men også i en inverteret version, således at logoet både fungerer på en lys og en mørk baggrund.