Forside / Kreation / Rentegning

Rentegning

I de tilfælde hvor vi ikke kan få en færdig produktionsklar fil, men noget der i en eller anden grad ligner det som gerne skulle blive det færdige resultat, tilbyder vi at lave en rentegning. Da dette er noget en grafikker skal bruge tid på, er det selvfølgelig også noget vi tager betaling for.
Men ud fra det materiale du leverer til os, plejer vi at kunne komme med et ret præcist estimat på hvad enrentegning vil koste.

Typisk er det ved logo design og layouts at vi er ude i at skulle rentegne.
En klassisk rentegningsopgave er hvor en kunde f.eks. skal have trykt nogle visitkort. Kunden har selv lavet et udkast af hvordan visitkortet skal se ud og hvad det skal indeholde af oplysninger. Men kunden har ikke selv mulighed for at lave et trykklart layout som vi kan bruge i produktionen. Derfor skal en grafikker lave layoutet i trykklar form - men direkte ud fra det udkast kunden selv har lavet.
Da der ikke tale om et decideret design fra bunden af, er det også en process som er betydelig kortere.

Rentegning af folier til bil for KE-Gruppen ud fra måltegning

Så i de tilfælde hvor kunden selv har en meget klar opfattelse af hvordan det færdige resultat skal se ud, anbefaler vi, såfremt det er muligt for kunden, at lave et udkast til os i en eller anden form. Derved sparer både vi og kunden en masse tid (og derved også penge) på den forudgående design-process hvor man ellers vil udarbejde et udkast.