|
|
Lenticular med dybde effekt - 3D
Lenticular-teknikken kan bruges til at skabe en optisk
illusion af dybde i et billede.
Basalt set tager teknikken udgangspunkt i stereoskopi (3D syn).
Men dette er normalt afhængigt af at man
har enten rød/blå briller eller briller med specielle
polariserede glas, så kræver Lenticular ligesom hologrammer
ingen form for tilbehør for at kunne se effekten. Selve
oplevelse af dybde i billedet skabes af de lenticular-linser
motivet er trykt på bagsiden af.
For at få en god oplevelse af dybde, så er det naturligvis
nødvendigt at motivet i sig selv har en god dybde.
Et klassisk eksempel på dette er en vej der forsvinder ud i
horisonten med gadelygter på begge sider af vejen.
Men dette er i sig selv ikke nok, selve billedet skal bestå
af flere uafhængige lag, hvor elementerne i de forskellige
fokus-niveauer ligger i hvert deres lag, således at de kan
flyttes uafhængigt af hinanden. En god dybde effekt
skal som minimum have 4 forskellige lag. Endvidere skal der
laves en række matematiske beregninger på hvor
lang fokus-afstand der er imellem de forskellige
lag/elementer. Betragtningsafstanden fra det færdige billede
skal der også tages højde for i form af det vi kalder focal
pitch. Men hvis de udføres korrekt, vil der opstå en
imponerende effekt hvor det ser ud som om man kan stikke
hånden ind i billedet.
Du kan godt selv stå for selve layoutet, såfremt du ønsker
at vi kun sørger for trykket. Men i så fald bør du på
forhånd tage kontakt til os for rådgivning og de nødvendige
guidelinies. |