|
|
Tryk af visitkort
med effekt - Prægning
og relief trykEn simpel effekt, som
man desværre ikke ser så meget længere, er prægning.
Prægning går i sin enkelthed ud på
at noget af overfladen på visitkort er hævet eller sænket.
En normal prægning er det vi kalder blind-prægning.
Dette er oftest benyttet hvor man ønsker f.eks. logo eller
navn på visitkortet til at fremstå således at det kan mærkes
i forhold til resten af overfladen. Til dette fremstilles en
kliche som basalt set er et stempel som vi benytter til at
præge det ønskede motiv i visitkortet med et tryk på omkring
et
ton. Der hvor prægningen bliver lavet vil motivet bue
ind
på den ene side og ud på den anden side af kortet.
En anden mulighed er relief-tryk. Dette laves ligeledes ved
hjælp af en kliche, men i modsætning til ved prægning,
så presses der ikke ind i kortet, men derimod støbes det
ønskede motiv på overfladen af kortet. På denne måde
buer overfladen ikke ind på den modsatte side men er helt plan.
Selve relief-trykket kan enten være gennemsigtigt
eller
have en farve eller ligefrem være tilsat en effekt i form af
f.eks. kulørt glimmer. Relief-tryk er navnlig flot på et
visitkort med struktur, hvor det giver et rustikt look.
Prægning kan også bruges til f.eks. at lave et visitkort med
tekst eller logo i guld eller sølv. Oftest laver man guld-
og sølv-effekter på visitkort ved at trykke med en Pantone®
metallic-farve, men det giver ikke det samme blanke
look som man kan lave med en prægning, da der simpelthen
trykkes en tynd metalfolie ned i visitkortet. På denne
måde kan man opnå en mere guld eller sølv -effekt. |