fbpx
MediaMouse ApS > Klistermærker – Plomberingsmærker
Plomberingsmærker til sikring

Plomberingsmærker

Sikringsmærker med eget tryk

I situationer hvor man vil være sikker på at er mærke ikke har været taget af og sat på igen eller på anden måde flyttet, er plomberingsmærker en rigtig god løsning. Når mærket først er sat på, så er det ekstremt svært at fjerne igen uden det går i stykker.

Som udgangspunkt trykker vi denne type sikringsmærker med vandfast farve på en speciel plomberings-folie og efterfølgende udstanser dem i den ønskede form. Folien er tynd og sprød i overfladen samtidig med at den har en permanent klæber på bagsiden. Denne kombination gør at mærket knækker i små stykker når man forsøger at tage mærket af.

Netop fordi mærket er meget svært at fjerne igen, så skal man også være opmærksom på at man ikke ved en fejl kommer til at sætte mærket forkert. Mærkerne kan laves i den størrelse du ønsker, men vi anbefaler generelt at plomberingsmærker ikke laves større end 10 cm., da større mærker kan være ret svære at montere. Selve formen bør holdes simpel, så som firkantet med afrundede hjørner, rund eller oval.

For at øge sikkerhedsniveauet yderligere, kan vi eventuelt også lægge et partielt mønster i lak på mærkerne. Det gør det umuligt at kopiere mærket og lave et magen til, med mindre man har adgang til præcis samme produktionsteknikker som vi benytter. Ved en normal kopiering vil lak-effekten ikke komme med, da den ligger som et tyndt gennemsigtigt lag oven på det eksisterende tryk.

Kontakt os endelig såfremt du ønsker at køre mere omkring muligheder og priser eller få tilsendt eksempler.

EnglishDanish
Undskyld vi forstyrrer dig - Men vi skal gøre dig opmærksom på at vores side benytter cookies. Hvis du bliver på siden accepterer du dette.