fbpx
MediaMouse ApS > Tryksager – Hæfter
Brochure i form af A4-hæfte trykt i offset

Tryk af hæfter

i store og små antal

Vi trykker hæfter i format / sidestørrelse på op til A4-størrelse i lukket format med tryk til kanten.
Ved små hurtige oplag trykker vi dem typisk som digitaltryk og ved større antal som offset.

Der er mulighed for forskellige typer papir og efterbehandlinger i samme hæfte, således at der f.eks. kan laves et tykkere blankt omslag, eller mellemlægssider, for at opnå en speciel effekt.

Hæfterne kan samles på en række forskellige måder. Den mest udbredte er en simpel hæftning i ryggen. Der er også også mulighed for limbinding, squarefolding (som giver en flad ryg) spiralryg eller anderledes måder så som metalklips og skruer.

Når vi trykker hæfter i digitaltryk, er vi typisk begrænset til at trykke på glittet eller mat bestrøget papir. I offsettryk har vi derimod noget større muligheder omkring papiret, således at vi også kan trykke på ubestrøget papir og papir med struktur. Ved tryk af hæfter i digitaltryk er trykket begrænset til CMYK-farver, hvor der i offset er mulighed Pantone-farver og specielle effekter som partiel lak.

Både ved digitaltryk og offsettryk af hæfter har vi mulighed for specielle efterbehandlinger som prægning, kachering eller folie-prægning med f.eks. guld, sølv eller andre specielle farver er ikke kan trykkes. 
Valget af den ene af den anden trykteknik kommer primært an på hvor mange hæfter du skal have trykt – og så også hvad der eventuelt er af ønsker omkring papir, efterbehandling og leveringstid, men også budgetramme.

Afhængigt af sideantallet og antallet af hæfter, kan vores 170gr-pulje eventuelt være aktuel. Det er typisk ved antal som, set på prisen, er for høje til digitaltryk, men omvendt ligger lige på grænsen til en selvstændig offset-produktion kan betale sig.

Så du er meget velkommen til at kontakte os hvis du har brug for noget rådgivning og priser omkring hæfter.

EnglishDanish
Undskyld vi forstyrrer dig - Men vi skal gøre dig opmærksom på at vores side benytter cookies. Hvis du bliver på siden accepterer du dette.